Trivselspolitik

Formål

En af SIM’s 10 fordringer ser således ud:

Et godt skolemiljø

På SIM er der et miljø, hvor elever, forældre og medarbejdere føler sig godt tilpas. Vi har en anerkendende tilgang til hinanden, og skolens fællesskab bygger på tolerance,
tillid og tryghed. Vi kalder det: Trivsel.

Vi accepterer ikke mobning og reagerer på det, når vi ser det. Alle tager opgaven med at fremme trivsel og forebygge mobning alvorligt, således at der er en fælles forståelse for, at mobning er uacceptabel.

Begreber

Hvad forstår vi ved trivsel?

Trivsel er udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gåpå-mod, handlekraft og glæde ved livet.

Hvad forstår vi ved drilleri?

Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter og ikke ondt ment. Drilleri er ifølge Nudansk Ordbog ”bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv syntes, det er sjovt”. Men det er ikke sikkert, at den drilleriet går ud over, synes, det er sjovt. For nogle betyder drilleri ikke så meget, mens andre bliver kede af det. Drillerier kan godt være hårde, men funktionen er aldrig udelukkelse fra fællesskabet.

Hvad forstår vi ved konflikter?

Konflikter er uoverensstemmelser, der giver spændinger i og mellem mennesker. En konflikt skal tages alvorligt, også når det kun er én part, som oplever konflikten.

Hvad forstår vi ved mobning?

En person er mobbet, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere andre personer.

Hvad forstår vi ved vold?

Enhver fysisk eller psykisk kontakt eller handling, som har til formål at krænke en andens fysiske/psykiske grænser.

Forebyggelse

Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?

  • Trivsel sættes på dagsordenen i klasserne. Der arbejdes med klassens identitet. www.klassetrivsel.dk benyttes bl.a. som værktøj.
  • Alle lærere arbejder løbende med kommunikation og social kompetence i undervisningen.
  • Der arrangeres lærer/elevsamtaler efter behov.
  • Der holdes klassemøder efter behov.
  • Der arbejdes bevidst med fællesskabs-skabende aktiviteter. Fx SKM og teamuger.

Hvad er elevernes rolle?

  • At lære, at fællesskabet er større end den enkelte.
  • At kunne sige til og fra på en hensigtsmæssig måde, og kunne forstå et nej.
  • At tage ansvar for, at der hersker en god tone og en rar atmosfære i og uden for klassen.
  • At acceptere, at visse konflikter kræver hjælp fra en voksen, mens andre kan klares alene.

Hvad er forældrenes rolle? (Forældre er rollemodeller)

Forældrene

  • undlader at tale nedsættende om skolen, dvs. andre elever eller andre forældre, ledelse eller lærere.
  • bakker op om faglige og sociale aktiviteter på skolen.
  • er opmærksomme på skolens elever i fritiden og giver udtryk for bekymring til forældre eller skolen.

Hvordan og hvornår bruger vi eventuelle ressourcepersoner i det forebyggende arbejde?

Skolens AKT-lærere eller SSP-lærere kan være behjælpelige med råd og vejledning til klasseteam, der vil styrke den forbyggende indsats. To gange i måneden afholdes møde i SIM’s SSP-gruppe, som består af SSPkoordinator, SSP-lærere, landbetjenten, klubmedarbejder fra ungdomsskolen, UU-vejleder og en ledelsesrepræsentant. SSP-gruppen har fokus på elevernes skole- og fritid.

Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever?

Der kan være mange tegn på manglende trivsel hos elever eller grupper af elever. Den bedste metode er at være åben omkring det og spørge ind til evt. problemstillinger hos eleven.

Der er ingen facitliste, men lærerne må være opmærksomme på elevernes trivsel i det daglige. Dette er en opgave, teamet er fælles om.

Hvordan opdager vi eventuelle problemer i relation mellem lærere og elever?

Hvis læreren er bevidst om problemet, skal læreren være åben overfor teamet og bede om hjælp til at nå eleven. Hvis læreren ikke selv er opmærksom på det, må vedkommende være åben overfor problemstillingen, når det bliver bragt på banen af elever, forældre eller kolleger/ledelse.

Hvad gør skolens ledelse for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?

Skolens ledelse sikrer, at trivsel sættes på dagsordenen både i personalesammenhænge, klassekonference, forældresammenhænge (Skolebestyrelse, forældreråd mm) og ikke mindst i elevsammenhænge (fx undervisningsmiljøundersøgelse). 

Hvilken rolle har skolebestyrelsen i arbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?

Skolebestyrelsen udarbejder trivselspolitikken og evaluerer efterfølgende.

Indgriben

Hvordan griber skolen ind, hvis der opleves mistrivsel hos én eller flere elever?

ørste trin er at spørge ind til eleven. Nogle gange er eleven ikke bevidst om, hvad mistrivslen skyldes. Der er vigtigt at understrege, at eleven ikke skal være alene med problemet. Problemstillingen tages op i teamet – klasselærer er tovholder.

Afhængig af problemets art inddrages forældre, ledelsen, AKT og evt. familieafdelingen.

Hvad gør skolen helt konkret, når mobning er konstateret?

  • Lærerne præciserer, at mobning er en uacceptabel handling.
  • Hvis mobningen er et resultat af en uløst konflikt, forsøges denne løst sideløbende.
  • Lav klare, præcise og målbare aftaler og aftal opfølgning med alle parter – sammen eller hver for sig.
  • Der kan være behov for flere efterfølgende aftaler for at nå et langsigtet mål.
  • Der stilles tydelige krav til adfærdsændring. Evt. også til mobbeoffer.
  • Aftalerne skal være skriftlige.
  • Teamet og forældrene informeres, og de berørte forældre orienteres om forløbet og de indgåede aftaler. Forældrene inddrages aktivt i arbejdet med at holde aftalerne.
  • Det er vigtigt for forældre til mobbeofre, at de oplever, skolen er aktiv i opgaveløsningen. Der aftales, hvem de kan kontakte, hvis de har behov for uddybning eller råd.
  • Hvis det er hensigtsmæssigt, fx hvis der er behov for fælles retningslinjer for alle elever, kan de øvrige forældre eller klassens forældreråd inddrages.
  • Klassens/årgangen orienteres. Der ligger en stor signalværdi i, at de øvrige elever oplever, at mobning ikke accepteres. Øvrige elever opfordres til at hjælpe de berørte elever med at holde de indgåede aftaler.
  • I grove tilfælde eller langvarige forløb inddrages ledelsen.
  • ATK inddrages efter konkret vurdering.

For de direkte involverede?

Hvis du oplever, at du bliver mobbet, er det vigtigt, at du involverer andre i dit problem.

Ubehagelige sms’er, mails og lignende kan også være mobning. Problemet bliver ikke løst, hvis du holder det for dig selv. 

  • Gå til dine forældre og fortæl dem om problemet. Bed dem kontakte skolen.
  • Gå til en lærer og fortæl om problemet.

For hele klassen eller årgangen?

  • Vær en god kammerat og (skaf) hjælp, hvis nogen har brug for det.
  • Hvis du oplever, at en elev bliver mobbet, er det vigtigt, at du ikke lader som ingenting, men i stedet handler og gør noget for at standse det. Fortæl det til en voksen – en lærer og/eller forældre.
  • Tal med de andre i klassen/gruppen, der ikke direkte er involveret i mobningen. Lav konkrete aftaler om at støtte hinanden i at få mobningen stoppet.
  • Lad dig ikke styre af gruppepres – sig fra overfor mobberne. Vær aktiv – stop mobningen.

For forældrene?

  • Viser teenageren tegn på at blive mobbet, er det vigtigt at forældrene udviser forståelse, lytter til og giver teenageren jeres fulde støtte.
  • Grib fat i problemerne hurtigt, kontakt skolen (primært klasselærer eller lærerteamet) og informer om din bekymring.
  • Vær åben, hvis du fra skolen eller fra andre forældre modtager information om, at dit barn mobber.
  • Hvis dit barn mobber, er det vigtigt, du ikke giver dit barn skyldfølelse, med derimod får det til at føle sig ansvarlig.
  • Fokuser på mobningen og ikke på dit barn. Det er ikke teenageren, som er problemet, men mobningen, som er uacceptabel.
  • Samarbejd med skolen om at finde løsninger.

Hvordan sikrer vi, at mobning ikke gentager sig?

Der følges op på de aftaler, der er indgået. Alle parter (elever, forældre, lærerteam) er ansvarlige for at informere hinanden, hvis der fortsat sker mobning, eller at mobningen genoptages efter at være stoppet et stykke tid.

Hvordan håndterer vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere og elever?

Her er det vigtigt, at teamet har en kultur, der legaliserer, at der tales om relationerne og eventuelle problemer mellem elev og lærer. Hvis forældre og elever har svært ved at tale med den ene lærer, skal det være legalt at henvende sig til en anden med problemstillingen. Ledelsen kan her være bindeled om nødvendigt.

Hvem kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel?

Primært klasselærer eller lærerteamet. Hvis eleven er tilknyttet AKT, kan det være naturligt at henvende sig til AKT-læreren.

Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger?

Når der kommer henvendelser fra personale, elever eller forældre, undersøges sagen, og ledelsen sikrer, at de nødvendige tiltag føres ud i livet.

Opfølgning

Hvordan vil vi undersøge, om der er mobning på skolen?

Vi vil anvende www.klassetrivsel.dk til at undersøge elevernes trivsel. Resultaterne drøftes i teamet og ved skole-hjem samtaler.

Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores trivselspolitik?

Skolebestyrelsen tager initiativ til, at denne politik evalueres i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelsen. Hvis der er brug for en revision, nedsættes et udvalg med repræsentanter fra alle instanser.

Hvordan sikrer vi, at vores trivselspolitik er kendt af alle og bliver brugt efter formålet?

Trivselspolitikken gennemgås for eleverne af klasselæreren, og offentliggøres herefter på skolens hjemmeside. Ved det første forældremøde i 7 årgang præsenteres politikken for forældrene.