Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Skolen i Midten
Mobil menu

Værdigrundlag

Hverdagen på SIM er bygget på værdierne respekt, relationer og kreativitet. Sammen udgør de grundlaget for vores skole og er vores afsæt for læring. 

Respekt betyder for os, at der er plads til forskellighed, og vi har tillid til og taler ordentligt til hinanden. Vi møder andre i positivt samarbejde og hjælper hinanden i det, der er svært.
Herudover passer vi på vores skole og står ved vores handlinger.  

Anerkendelse og respekt skaber basis for gode relationer. 
Vi er overbeviste om, at relationer er fundamentet for, at unge mennesker trives og kan udvikle sig som mennesker, og vi tror på, at vi via gode relationer skaber et stærkt fællesskab, hvor man også kan udvikle sig som individ. 
Gode relationer skaber tryghed.

Vi tilstræber, at eleverne arbejder kreativt og nysgerrigt for på den måde at udvikle deres forestillingsevner og kompetencer. Vi ønsker, at vores elever skal turde sætte en opgave i søen, uden der nødvendigvis er en slutdato; kreativitet er for os en proces, hvor der ikke er én rigtig/konkret løsning. 
Vi ønsker, at vores elever arbejder ud fra troen på, at de kan, og at de dermed tør møde udfordringen og udviklingen og være medskabende i deres læring. 

 

Yderligere informationer kan findes her:

Klar til læring

Politik for matematik

Politik for sprog og læsning